Idéen bag Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk (DDN) er at skabe en stærk fagligt og socialt funderet platform for ledere af private dagsbehandlingstilbud i Danmark, og hvor udvikling og styrkelse af uddannelsesmulighederne og trivslen for udsatte børn og unge og deres familier er i højsædet.

DDN er også en platform for dig, der savner et målrettet forum, hvor du kan hente kvalificeret sparring, afprøve dine idéer, deltage i faglige debatter og oplæg og ikke mindst erfaringsudveksle med andre til gavn for dit tilbud og dig som leder.

DDN vil også have fokus på at fastholde og styrke områdets værdi, synlighed og troværdighed hos samarbejdspartnere og politikere. FN’s verdensmål nr. 4: ”Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og muligheder for livslang læring” gælder også for udsatte børn og unge i Danmark.

DDN drives af grundtanken om, at alle netværkets medlemmer aktivt bidrager med viden og erfaring, og at netværket ”løfter i flok”.